Træningstider og sted

Vi træner ved Odense Kultur og Idrætshus hver tirsdag og torsdag fra kl. 19.00 til 21.00.
Kampholdet træner hver søndag fra kl 12.00 til 14.00.

Adressen er: Stadionvej 50, 5200 Odense NV

Du kan læse mere om det her: Odense kultur og idrætshus

Vi træner i den sal, der kaldes Pigesalen, den hedder også bygning F. Parkeringspladsen er lige ved siden af, så det bliver ikke tættere på end det.
Der er gode parkeringsmuligheder der og indgangen til parkeringspladsen ligger overfor hovedindgangen til Stadion.

Vi holder til i Bygning F, ved den sorte pil.

 

Indgangen til Bygning F

Hvordan forløber et træningspas?

Vi deler typisk træningen op i forskellige sektioner, de er ikke helt fastlagte, men foregår nogen lunde således.

30 minutters opvarmning, her starter vi næsten altid med nogle nemme øvelser, der arbejder med, at varme ledene op i benene og kroppen. Dem har vi ca. 7 stykker af. En anden fast del (næsten) af vores opvarmning består typisk af øvelser med vægte, dette er blandt andet også for, at styrke skuldre og arme, samtidig med opvarmning. Her efter går vi igang med resten af opvarmningen, som kan variere ret meget, men dog typisk indeholder forskellige spark og slag øvelser på pude.

15 til 20 minutters udstrækning, vi fokuserer meget på smidighed, da de fleste point scores på spark til hovedet, dette gælder specielt for Point Fighting og letkontakt. Udstrækningen kan være meget hård og gøre ondt, derfor er det vigtigt, at den enkelte udøver har en god og ærlig føling med egen krop.

40 minutter til teknik træning, her gennemgår vi en masse forskellige slag, spark, kombinationer, teorier og så videre, ofte laver vi også her en del sparring.

15 til 20 minutter er cardio og styrke eller sparring, det er fedt, hårdt og godt.

Alt dette sikrer, at vi har en meget bred og solid træning hvergang. Vores træning varierer meget fra gang til gang, og skulle der være ønsker til specifikke teknikker og øvelser, så tager vi ofte også det med i vores træning.

Alt i alt, så får udøverne en solid træning, hvor alle får noget godt ud af træningen og alle kan være med.

Prisen er også rigtig god!

Studerende og U18 250DKK per kvartal, Alle andre 350DKK per kvartal.
Familiemedlemmer til medlemmer, det samme som U18.

Vi foreslå, at du blot opsætter en løbende betaling via netbank til vores konto:
Danske Bank: 9570 13657424